Om mig

Din grafiske samarbejdspartner

En god ballast med over 20 års erfaring i den grafiske branche

Engagement, kreativitet, kvalitetssans og perfektionisme er nøgleordene for mit arbejde.

Jeg hedder Lene Stensgaard og er indehaver af Stensgaard Grafisk, som jeg har startet op i efteråret 2018.

Jeg er uddannet som typotekniker i 1994 og har arbejdet både på traditionelle trykkerier, på forskellige dagblade og ugeaviser samt i en inhouse marketingafdeling.
På den baggrund har jeg stiftet bekendtskab med næsten alle former for grafiske opgaver og har derfor en meget stor bredde inden for faget.

Derudover har jeg en uddannelse som kontorassistent, har arbejdet som kunderådgiver og annoncekonsulent samt haft mindre journalistiske opgaver og fotografering til en ugeavis.

I 2017 har jeg afsluttet et akademifag i digital markedsføring – et område som jeg efterfølgende har brugt meget tid på at dygtiggøre mig inden for, ligesom jeg brænder for at lave hjemmesider i CMS-systemet WordPress.
Den grafiske branche er i konstant udvikling, men jeg bestræber mig på, altid at være opdateret inden for mit fagområde.

Min grafiske virksomhed er et lille personligt værksted beliggende mellem Århus og Silkeborg. Jeg har mit kontor i min private bolig, hvilket gør, at jeg er meget fleksibel og som regel vil være i stand til at give dig en hurtig tilbagemelding på en evt. forespørgsel.

Jeg elsker mit arbejde og syntes det bedste ved at arbejde som grafiker er at fordybe mig i processen og nå frem til et godt resultat, som både du og jeg kan være tilfreds med.

Du er også velkommen til at følge mig på Facebook og LinkedIn.

Giv mig et uforpligtende kald eller send mig en mail:
Tlf. 20 40 62 20 – stensgaardgrafisk@gmail.com

STENSGAARD GRAFISK

v/ Lene Stensgaard

Adresse

Ebbesensvej 14
8641 Sorring

Kontakt

stensgaardgrafisk@gmail.com
20 40 62 20